Hvad er CMS?

CMS er en forkortelse for "Content Management System" – direkte oversat til dansk: "system til indholdsstyring". Altså administrationssystemet bag en hjemmeside - en platform hvor man kan tilføje moduler der styrer sidens funktioner.

Hvordan arbejder jeg med mit CMS ?

Selve installationen placeres på en server, så al redigering foregår via internettet. Det betyder at uanset hvor man måtte befinde sig i verden, er alt der kræves en computer med adgang til internettet. Dermed er der også mulighed for at dine redaktører kan befinde sig i forskellige lande, og alligevel give deres bidrag til indholdet på din side.

Design og indholdsstyring er adskilt, så det er ikke nødvendigt at kende til HTML eller andre former for kodning, for at kunne arbejde med siden. Det betyder at uanset hvem der redigerer indholdet på de enkelte sider, vil de fremstå ensartede. Indlæggelse af indhold styres fra en editor der i funktion minder meget om Microsoft Word, og resultaterne kan ses med det samme.

Hvilken type CMS skal jeg vælge ?

Du kan vælge mellem kommercielle eller open source CM Systemer.

Ved et kommercielt system betales der normalt et større beløb for installation og licens, og efterfølgende betales der typisk hvert år licens for antal sider, antal brugere, antal servere, eller måske en kombination af disse. Mange kommercielle systemer udvikles også af et begrænset antal personer, du risikerer derfor at de udvidelser du har behov for bliver meget dyre at udvikle. Du kan også stå i den situation at systemet udgår af markedet, f.eks. fordi der ikke er økonomi nok i at drive det.

Et open source CMS, karakteriseres ved at systemets "motor", kildekoden, er frit tilgængelig for alle der har evnerne til at arbejde med den. Det betyder typisk kortere udviklingstid på nye moduler, lavere priser – og at du altid vil kunne finde en leverandør der kan udvikle og vedligeholde din side.

Hvad er fordelen ved TYPO3 ?

Vi har valgt at arbejde med TYPO3 som er et open source CMS, så det du betaler for din installation, går til design og de individuelle tilretninger og moduler du ønsker på din side.

TYPO3 er licensfrit, hvilket vil sige at du løbende kun skal betale for hosting af din side, en udgift som typisk ligger på 1-200 kroner årligt.

20.000 mennesker verden over, arbejder dagligt med TYPO3, så her er du sikret at der altid foregår udviklingsarbejde, og at mange moduler enten er gratis, eller meget billige at anskaffe.


 
 
 
 

Confero ApS   •   Storegade 24   •   6200 Aabenraa
Tlf.: (+45) 73 62 51 31   •   Fax: (+45) 73 62 51 32   •   E-mail:  info(at)confero.dk