Er Google+ noget du skal tage seriøst?05. juli 2011
I den seneste uge har der været en del hype om Google's seneste initiativ Google+. Google+ er Google's svar på et social netværk. Det ligner Facebook en del, men er alligevel ikke det samme. Det virker som om Google har forsøgt at tage de bedste ting fra Facebook og Twitter og lave deres egen version. Det virker ikke som om Google+ er voldsomt revolutionerende, men der kan alligevel være idé i at udforske det, og som minimum opsætte en profil. Noget tyder nemlig på at aktiviteten på Google+ kan få betydning for hvordan Google prioriterer visningen af søgeresultater i deres søgemaskine. Google+ er samtidig en god mulighed for eksponering af et andet nyt tiltag fra Google, nemlig Google+1 (plusone). +1 er Google's alternativ til Facebook's "synes godt om". Det er primært denne funktionalitet, der kan have indflydelse på søgeresultaterne, da du med dette initiativ kan få dine brugere til "at stemme" på det gode indhold. Jo flere stemmer jo større chance for en topplacering i søgeresultaterne. Der er flere måder du kan aktivere din stemme (+1) på noget godt indhold. Knappen kan integreres på din hjemmeside, men du kan f.eks. også give disse stemmer via Google nye netværk Google+. Derfor vil vi anbefale dig at springe på vognen når du har mulighed for det. I skrivende stund er der mange der endnu ikke har adgang til netværket, fordi det stadig er i Beta. Men fortvivl ikke. Der skal nok blive lukket op for alle meget snart. Ellers kan du måske være heldig at finde nogen der vil/kan invitere dig. Har du brug for hjælp med integration af knappen i TYPO3 eller Magento, så kontakt os gerne. God fornøjelse. |

