Magento solgt til eBay - se hvad det betyder for dig09. juni 2011
Magento er i de seneste år gået fra at være en ny Open Source platform til at være en af de førende spillere på e-handel fronten. Auktionsvirksomheden eBay købte for ca. 1 år siden nogle Magento aktier og de 2 virksomheder begyndte at samarbejde. Nu er det så kommet frem at eBay har købt 100% af aktierne i Magento. Målet for eBay er at bruge kernen i Magento til at bygge deres eget system til e-handel som kommer til at hedde "X.Commerce". Hvad betyder det så for dig?Det er selvfølgelig rigtig svært at spå om fremtiden, så vi kan kun forholde os til de meldinger vi får fra de involverede virksomheder. Folkene bag Magento lover at udviklingen af Magento fortsætter og at virksomheden skal drives videre fra hovedkvarteret i Los Angeles. Vi mener ikke denne nyhed får nogen negativ effekt på udviklingen af Magento. Tværtimod giver denne sammenlægning muligheder for at skabe et endnu bedre produkt og ikke mindst et endnu stærkere netværk omkring det. Så hvis du har en Magento shop eller hvis du drømmer om at få en, så skal du ikke holde dig tilbage. Ønsker du mere info om opkøbet af Magento, kan du læse mere på Magento's blog (på engelsk). Der er bl.a. en video hvor 2 af hovedmændene fra Magento forklarer om opkøbet og fremtiden. |

