Professionelle CMS løsninger

CMS løsninger er et begreb, der efterhånden er kendt af de fleste. Der findes langt over 100 CMS løsninger - eller CMS systemer - alene i Danmark. Derfor kan det være svært at gennemskue, hvilken CMS løsning, der passer til netop til den enkelte virksomhed. Derudover sidder der sjældent en person i den enkelte virksomhed, der har kompetencer og ressourcer til at træffe det rigtige valg for virksomheden.

Et forkert valg kan være skyld i en masse spildte kræfter og penge lige ud af vinduet. Derfor er det vigtigt, at man søger professionel rådgivning, inden man vælger CMS løsning.

CMS løsninger generelt

Der er en lang række fordele ved en CMS løsning. For alle CMS løsninger gælder det, at vedligeholdelsen af hjemmesiden bliver nemmere - og ikke kræver nogen form for kodning. Målet er, at enhver bruger skal kunne finde ud af at redigere hjemmesiden i en CMS løsning.

Faldgruber

Langt de fleste CMS løsninger er dog "hjemmelavede" af den virksomhed der sælger dem. Det er ikke altid en fordel - og mange af dem er langt fra gode. Som professionelle webudviklere har vi set utallige eksempler på dårlige CMS løsninger:

  • De kan være kodet således, at søgemaskinerne ikke kan "læse" dem
  • De kan være håbløse at arbejde med, så det kræver en doktorgrad at bruge dem
  • De kan være sikkerhedsmæssigt uforsvarlige
  • De kan være ufleksible og ikke skalerbare
  • De kan være svære at skræddersy til virksomhedens behov
  • CMS løsningen kan dø, hvis leverandøren gør det
  • Manglende videreudvikling og evne til at leve op til tidens behov

CMS løsninger, der holder

Vi mener, at væsentlige karakteristika for en proffessionel CMS løsning er:

  • En skalerbar CMS løsning, som kan vokse, når dine behov vokser
  • Nye moduler og funktionaliteter kan skræddersyes, så de passer til virksomhedens behov
  • Skal være brugervenlige at arbejde med i alle henseender - også i forhold til søgemaskineoptimering
  • Stor fleksibilitet over for at have mange redaktører til at vedligeholde hjemmesiden på lige præcis hver deres kompetenceområde
  • Leverandøruafhængighed. Med de mange udbydere på markedet og store krav om teknisk videreudvikling, er det vigtigt at vælge en CMS løsning, som også eksisterer og videreudvikles fremover

Herudover bør der være opmærksomhed på, om CMS løsningen kan lette arbejdsgange i virksomheden.

Det svære valg

Som potentiel bruger af en CMS løsning, kan du være fløjtende ligeglad med, hvad CMS løsningen hedder, og om det er et Open Source eller et kommercielt produkt. Er kvaliteten i top på Open Source produktet, kan det dog vise sig at være en langt billigere alternativ til kommercielle CMS løsninger. Opfylder din CMS løsning ovenstående krav, går du dog ikke helt galt i byen.

Skulle du være interesseret i hvilken CMS løsning vi bruger i Confero, kan du læse om TYPO3, som er et Open Source produkt.

Tjek også vores basis CMS løsning her.