Hvad er open source?

Open source betyder direkte oversat til dansk "åben kilde". I det daglige vil du høre den omtalt som sourcekoden, kildekoden eller programkoden.

Rent praktisk betyder det at den kode som styrer programmet, er tilgængelig. Det vil sige at alle der har evnerne og indsigten, kan redigere i den, og dermed udvikle og tilrette programmet.

På den måde opnår man typisk at et program udvikles og forbedres meget hurtigere, og som regel også billigere, fordi mange mennesker bidrager til arbejdet.

Vores to hovedprodukter, TYPO3 CMS, som vi bruger til professionelle hjemmesideløsninger, og Magento, som vi anvender til webshopløsninger, er begge baseret på open source.

Andre programmer, som mange kender, er internetbrowseren Firefox, styresystemet Linux og kontorprogrammerne i Open Office.