Synlighed på nettet

Her i huset lægger vi vægt på at sige tingene, som de er. Her er en af dem: En hjemmeside er ikke nogen garanti for at man bliver synlig på nettet.

Det er en kendsgerning, at omkring 85% af alle internetbrugere benytter nettet til at søge oplysninger om varer og tjenester. Det er også en kendsgerning, at internettet betyder mere og mere for virksomhedernes markedsføring. Men der er ikke nogen sikkerhed for at man bliver synlig på nettet, selv om man har en hjemmeside. Der skal lidt mere til.
Det er bl.a. søgemaskinerne – google, Yahoo og MSN … - der sørger for at de kunder, der er ved at orientere sig i dit marked, finder frem til din virksomhed. Derfor er det vigtigt, at din hjemmeside får en god placering i søgemaskinerne. Søgemaskineoptimering er fagudtrykket for de metoder, der kan være med til at give din virksomhed mere synlighed gennem en bedre placering i søgemaskinerne.

Synlighed på internettet kræver det rigtige system

Først er der lige et par hindringer, der skal ryddes af vejen: Ikke alle hjemmesider har et design og en teknologi, der egner sig til arbejdet med søgemaskineoptimering.

Det er meget vigtigt at dit CMS system eller din webshop ikke indeholder barrierer der forhindrer søgemaskinerne i at "læse" dit indhold. I vores artikel "tjek din hjemmeside" kan du læse mere om hvordan du undgår disse problemer.

Dernæst er der en række grundlæggende trin i arbejdet med at opnå bedre synlighed gennem arbejdet med søgemaskineoptimering:

Søgeord: Først skal du indkredse og udvælge de centrale ord, der beskriver din virksomhed. Nøgleordene skal også kunne fungere som de søgeord, som internetbrugeren vil bruge for at finde din virksomhed.
 
Strategi: Dernæst skal du overveje og analysere dit konkurrenceforhold. Hvordan placerer du dig i forhold til konkurrenter og hvordan kan dine søgeord give en bedre placering i søgeresultaterne?

Tekst: Derefter kommer arbejdet med søgeordene og hjemmesidens tekster. Først og fremmest skal søgeordene placeres i hjemmesidens bagvedliggende oplysninger – titletag, description meta tags og brødtekst,  hvor søgeordene skal placeres – hyppigt, men uden overdrivelse.

Det er kun lommeuld, der kommer af ingenting. Alt det andet kræver en indsats, som det kan være svært at finde overskud til, når man har travlt med at passe alle de andre ting.

Herfra kan vi kun sige 3 ting:

  1. Løs én opgave ad gangen.
  2. Hav tålmodighed, for resultaterne kommer ikke straks.
  3. Søg rådgivning og assistance - hos den rigtige leverandør.

Læs mere eller kontakt os

Ønsker du mere information kan du f.eks. læse om hjemmesideoptimering her. Du kan også kontakte os til en snak om vores muligheder for at hjælpe dig til mere og bedre synlighed på nettet.