Valg af hosting leverandør

Flere og flere finder ud af at TYPO3 er et fremragende CMS system, men når det kommer til professionel hosting af en TYPO3 løsning bliver der ofte valgt en uholdbar løsning.

TYPO3 hosting (og hosting generelt), er en uigennemskuelig størrelse for mange af vores kunder. Derfor bliver valget, om hvor kundens TYPO3 CMS løsning skal hostes, ofte truffet ud fra den årlige hostingpris. Det synes vi er ærgerligt, da det tit betyder, at man går på kompromis med kvaliteten.

For at hjemmesiden skal køre smertefrit med et TYPO3 CMS system, kræver det en specialopsat server. Derfor kan man ikke altid regne med at TYPO3 fungerer uden problemer hos traditionelle hostingudbydere.

Vi har lavet en lille liste over krav til en TYPO3 hostingleverandør:

  1. Er hastigheden tilfredsstillende og virker alt i systemet, som det bør? (Dette burde selvfølgelig være en selvfølge, men det er det absolut ikke hos alle, der påstår, at de kan hoste TYPO3 hjemmesider)
  2. Er den nødvendige tredjepartssoftware installeret på serveren, så man f.eks. kan udnytte systemets billedfunktioner?
  3. Er der mulighed for at få yderligere software installeret?
  4. Hvordan kører backupprocedurer og hvor tit?
  5. Har jeg mulighed for at få opgraderet min TYPO3 version?
  6. Har jeg mulighed for at få opgraderet PHP version?
  7. Hvilke supportmuligheder har jeg (Tlf, E-mail etc.)?
  8. Er sikkerhedsforanstaltningerne i forhold til serveren i orden?
  9. Har leverandøren erfaring med TYPO3 hosting? Og hvilke erfaringer generelt med TYPO3 CMS?
  10. Har leverandøren gode TYPO3 hosting referencer?

Disse er efter vores mening spørgsmål, man bør tænke grundigt over inden man vælger TYPO3 hostingleverandør – og inden man tænker på prisen som en parameter.

Læs mere om TYPO3 Hosting.