Webshop design

Når du driver e-handel er et webshop design uundgåeligt. Det siger sig selv. Men hvor meget har du tænkt over hvordan dit design til din webshop er opbygget og hvilke reaktioner det giver dine brugere?

Når en potentiel køber besøger din webshop leder de givetvis efter en konkret vare. Men om de netop vælger at købe varen i din e-butik afhænger af rigtig mange faktorer.

I forhold til webshop design og opbygning er der bl.a. følgende ting at tage hensyn til:

  • Dit design skal virke overskueligt, skabe tryghed og tillid hos den besøgende allerede efter få sekunder.
  • Det skal være nemt at finde søgefunktionen.
  • Det skal være nemt at finde oplysninger om hvem man handler med, leveringstider, fragtpriser og sikker betaling.
  • Det skal være nemt at finde salgs og leveringsbetingelser.
  • Det skal være nemt og overskueligt at navigere rundt i shoppen i menuerne.
  • Det skal være nemt at "gå til kassen" når en vare er lagt i kurven.
  • Det skal være nemt at kunne stille spørgsmål, enten via tlf, e-mail, chat eller andet.
  • Listen er uendelig...

Webdesign til en shop er altså noget der har stor indflydelse på helheden.

Hvordan skal webshop design gribes an?

Først og fremmest er det noget der bør arbejdes med løbende for at skabe den bedste oplevelse for dine besøgende.

I en ideel verden skal den side brugeren er havnet på, kunne svare på de spørgsmål han/hun måtte have uden at skulle forlade den pågældende side.

Det kan selvfølgelig ikke altid lade sig gøre, men det skader ikke at du altid tænker i de baner.

Især i betalingsprocessen på din webshop kan det ofte betale sig at tænke grundigt over dit webshop design.

Det er nemlig det tidspunkt hvor en bruger har puttet en eller flere varer i indkøbskurven og som udgangspunkt er klar til at køre betalingsforløbet igennem.

Derfor er det en god ide at brugerne kan få svar på de spørgsmål i betalingsforløbet de måtte have, uden at skulle læse om det på en anden side, så de er tvunget til at forlade betalingsforløbet. Typisk er det spørgsmål som:

  • Hvornår kan varen leveres?
  • Hvad koster fragt?
  • Hvilken leveringsmetode kan jeg anvende?
  • Kan jeg handle sikkert?
  • Hvilke betalingsformer kan jeg betale med?

Derfor kan det betale sig at tydeliggøre disse ting der hvor de giver meget mening. F.eks. i betalingsforløbet.

Brug ikke for meget krudt på webshop design inden lancering!

Det kan måske virke som en modsigelse i forhold til ovenstående afsnit.

Men ud fra devisen om at en webshop altid kan forbedres på alle områder, så må du ikke lancere for sent.

Lige meget hvor meget erfaring du, eller din leverandør, har med e-handel og webshop design generelt, så bliver du ofte først rigtig klog på dine brugere, når din webshop er lanceret.

Derfor anbefaler vi næsten altid, at starte med et skabelon baseret webshop design.

Vi arbejder med Magento til webshops, og der kan som regel altid findes en velegnet skabelon, som med få midler kan tilpasses til et hvert behov.

Det er et godt sted at starte, da startomkostningerne holdes nede og ikke mindst fordi der kan lanceres hurtigere.

Derefter kan den løbende optimering køres i stilling og sættes i system.

Har du brug for hjælp?

Så kontakt os gerne til en uforpligtende snak på tlf. 7362 5131, e-mail eller via denne kontaktformular.