Individuel Magento webshop

Behovene varierer fra shop til shop - vores standardshop er født med en række funktioner, som du kan se beskrevet under Basis webshop, disse funktioner går igen i vores individuelle løsning.

Det gælder nemlig også for Magento, som for TYPO3 CMS, at du kan få din shop tilrettet præcist efter dine ønsker og behov.

Du har måske behov for en flash præsentation af udvalgte produkter, "tip en ven" eller "del" på Facebook knapper, en anden type detailvisning af dine produkter - eller måske noget helt fjerde.

Magento er baseret på open source

Uanset hvad dit behov er, findes der som regel en løsning. Magento er baseret på open source, og det betyder i praksis at mange tusind personer, verden over, dagligt arbejder med udvikling af systemet. For dig betyder det, at der allerede findes mere end 2.000 moduler til løsning af specifikke problemer, og at mange af disse enten er gratis, eller meget billige at købe.

Hvis ikke modulet findes kan vi udvikle det til dig, fordi open source også betyder at vi har adgang til kildekoden og dermed enten selv kan udvikle et modul, eller videreudvikle på et bestående.

Mange udviklere på et system betyder altså ikke bare lettere, men også hurtigere, og som regel også billigere, udvikling.

Individuel løsning på to måder

Når vi skal udvikle din individuelle løsning, kan vi gøre det på to forskellige måder. Vi kan lade vores designer kreere et webdesign til dig, hvor vi så bygger den ønskede funktionalitet ind.

Det er dog sjældent vi anbefaler denne løsning - og det har to årsager: dels er det meget tidskrævende at planlægge helt ned i de nødvendige detaljer, dels, og det er en konsekvens af tidsforbruget, er det ikke specielt billigt. Selve designet har naturligvis en pris, men der skal også indregnes megen tid til planlægning og strukturering, implementering af moduler, og test af at shoppen nu også virker.

Den mere enkle, og dermed også billigere måde, er at finde en allerede eksisterende skabelon. Adskillige firmaer lever af at tegne skabeloner med forskellig funktionalitet, skabeloner som typisk koster 50-150 $ at købe. Her kan vi så gå ind og tilrette designet, tilføje moduler med den funktionalitet du ønsker - kort sagt: tilrette shoppen så den passer til dine ønsker og behov.

Alternativt kan du også starte med en basis Webshop, og så først efter en periode med shoppen i drift, tage stilling til et eventuelt nyt design. Det kan du gøre uden at skulle starte forfra med at oprette varer m.m.

Hvis du synes det lyder spændende, så kontakt os og få en uforpligtende snak om hvad vi kan tilbyde dig.